Grundloven og EU

af Martin Kjeldsen

Enevælden i Danmark er afskaffet, men det betyder ikke, at Grundlovens ånd bliver fulgt. For det af vælgerne valgte folketing kan ikke frit bestemme, hvordan lovene skal være. Det afgøres i stadig højere grad af et EU, hvis styrende organer vi kun har meget lidt indflydelse på. 

Grundloven blev i sin tid stiftet med markant fokus på samspillet mellem kultur, tradition, kristendom, hjemstavn og det som senere fik navnet 'globalisering' - udjævnelsen af forskellen mellem nationalt og internationalt. Grundloven sikrer samtidig retten til at danne foreninger og organisationer, retten til arbejde og forsørgelse ved arbejdsløshed, etc.

Det er relativt få af grundlovens bestemmelser, der har praktisk betydning i det daglige lovgivningsarbejde. Denne konstatering giver imidlertid ikke et dækkende billede af grundlovens indflydelse på lovgivningen. Det skyldes, at der jævnligt opstår spørgsmål om en lovs forhold til, hvad man kan betegne som grundlovens principper.

Tanken er, at visse af grundlovens bestemmelser ud over deres retlige indhold også kan opfattes som udtryk for bredere retspolitiske grundsætninger, og at lovgivningen i almindelighed bør ske inden for rammerne af disse grundsætninger.

Dette er især aktuelt, hvor der er tale om at regulere spørgsmål med tilknytning til grundlovens frihedsrettigheder, f.eks. den personlige frihed, ytringsfriheden og foreningsfriheden (grundlovens § 71, 77 og 78). Spørgsmålet kan imidlertid også opstå i andre sammenhænge. Det gælder bl.a., hvor der er tale om at regulere spørgsmål vedrørende domstolenes kontrol med forvaltningen (grundlovens § 63), eller hvor der er tale om at oprette særlige domstole mv. uden for det almindelige domstolshierarki og eventuelt med særlig sammensætning.

Danmarks forhold til EU bliver aktuelt indenfor de næste måneder. Lad os begynde debatten med det samme. 

For et års tid siden oplyste EU-eksperten Marlene Wind, at mellem 80 og 90 procent af den danske lovgivning på den ene eller anden måde er styret af EU. Og da der hele tiden kommer nye direktiver, der udvider EU's magt, må vi forudse, at procentandelen bliver endnu større i fremtiden. 

Det er i denne forbindelse værd at gøre opmærksom på, at der ikke kun er tale om love, der vedtages i Folketinget. I masser af tilfælde er der tale om regler, der kan vedtages af de forskellige ministre, fordi de har fået bemyndigelse til at gøre det gennem tidligere love. Disse bemyndigelser er i princippet en praktisk foranstaltning, men de tilslører fuldstændig, hvor omfattende EU's herredømme over Danmark er.

Da flertallet i Folketinget i 1972 vedtog, at tilslutningen til EU kunne ske ved hjælp af Grundlovens § 20, begik de vold mod Grundloven. For § 20 sigter alene mod at kunne deltage i et kommende udbygget FN-samarbejde – ikke mod et så omfattende kompleks som EU.

Den korrekte fremgangsmåde ville naturligvis have været at ændre Grundloven, så det helt klart blev præciseret, at man kunne overlade til organer uden for Danmark at bestemme, hvad der skulle ske i landet. Havde man gjort det, ville vælgerne have været klar over, hvad medlemskabet indebar. Men det turde politikerne ikke risikere.

Endnu værre end fremgangsmåden i 1972 var dog den måde, hvorpå man i 1986 fik gennemført det man kaldte EU-Pakken, som reelt betød, at et kvalificeret flertal i EU til enhver tid kunne sætte dansk lovgivning ud af kraft. At denne beslutning blev vedtaget ved en afstemning, hvor der var mindre end en måned til at diskutere hvad tingene gik ud på, var slet og ret skandaløst og uanstændigt.

Når EU-tilhængernes jurister kan sige, at afstemningen var i overensstemmelse med Grundloven viser det blot, at de slet ikke har forstået, hvad der står i Grundloven.

Men Grundloven er ikke kun pro forma med hensyn til EU.

Grundlovens § 73 lyder:

Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Den praktiske betydning af grundlovens § 73 er, at indgreb, som er omfattet af bestemmelsen, ikke er gratis for det offentlige, men udløser erstatningspligt over for den, som indgrebet er rettet imod.

Afgørelsen af, om der er tale om ekspropriation eller erstatningsfri regulering, beror efter retspraksis på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed. Som momenter, der tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn, peger man i almindelighed navnlig på indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret (herunder om det rammer mange eller få rettighedshavere), indgrebets intensitet, om indgrebet angår en fremtidig eller aktuel råden, og om der er tale om en tilintetgørelse af rettigheden eller en overførelse til andre fysiske eller juridiske personer.

Mange andelsboligejere kender til konsekvenserne af dette.

Liberalisterne arbejder løbende for at få ændret Grundloven:

Bl. a. følgende punkter overvejes: 

• en bedre beskyttelse af den private ejendomsret, bl.a. i forhold til kommuners mulighed for ekspropriation, men også for at private erhvervsdrivende ikke begrænses af unødvendige love og regler, bl.a. om åbningstider (lukkeloven) og hvem der har adgang til deres forretning (rygeloven). Det er en krænkelse af den private ejendomsret.
• en bedre beskyttelse af boligens ukrænkelighed, så Folketinget ikke blot for at lette den offentlige administration kan vedtage hundredvis af undtagelser fra Grundlovens bestemmelse om boligens ukrænkelighed, der ikke er begrundet i hensynet til den enkelte borger.
• at Grundloven beskytter borgerne mod at kunne blive beskattet med mere end halvdelen af deres indkomst, og at Folketinget kun kan vedtage skatte- og afgiftsforhøjelser, hvis der er 2/3 flertal for dem.
• at der trækkes en klarere grænse mellem monarkiets repræsentative og politiske opgaver, herunder en afskaffelse af dronningerunder i forbindelse med regeringsdannelse, at monarken skal underskrive love, og for en afskaffelse af statsrådet. Det skal heller ikke længere hedde sig, at den udøvende magt ligger hos Kongen og regering i forening.

Vi mener absolut ikke regeringspartiet har nogen grund til at fejre en grundlov, vis vigtigste elementer og rettigheder de har meget travlt med at få fjernet. Hjemmets ukrænkelighed, retten til at samles og retten til frit og til at ytre sig er blevet stærkt reduceret, eller helt fjernet i løbet af de sidste to år via vedtagelsen af diverse love og regler. Disse rammer, ifølge regeringen, kun terrorister og narko-baroner, men i realiteten kommer de til at gælde os alle